Invitation til Åbning af Short Game banen

Indvielse af Short Game banen

Lørdag den 13. juli kl. 14.00

Kan vi endelig indvie vores nye Short Game bane. Det har været et stort arbejde at anlægge dette øveområde for det korte spil, og vejret har drillet mange gange undervejs. Men nu står banen klar til indvielse.
Arrangementet finder sted ved Short Game banens øverste del, som ligger helt i venstre side af driving rangen. Som det sig hør og bør for en indvielse bliver der tale, klip af snor og en skål for den nye bane. Derefter kan du følge to af vores dygtige spillere, spille banen igennem, mens det bliver forklaret, hvad det hele går ud på. Arrangementet varer ca. 1 time.
Vi håber at se dig til åbningen af dette spændende nye tiltag, på vores smukke bane.