Nyt fra begynderudvalget.
Det var med beklagelse vi måtte aflyse spisningen ved turneringen den 28. september, men grundet nye restriktioner omkring Corona-situationen, valgte begynderafdelingens bestyrelse at annullere denne.
Aktiviteter i oktober måned.
Søndag den 25. oktober spiller vi afslutningsturnering i begynderafdelingen, vi spiller Texas Scramble på 18 hulsbanen (de første 9 huller). Starttid kl. 10.00. Mødetid kl. 9.30.
Turneringen er åben for prøvemedlemmer, begyndere og begynderafdelingens hjælpere. Spillere under hcp
36, der normalt deltager i begynderafdelingens spil-sammen om mandagen er også velkomne, øvrige spillere under hcp 36 kan ikke deltage i turneringen.
Tilmelding i GolfBox fra 1.10.
Efter spillet er der præmieuddeling. Fællesspisning afhænger af Corona situationen. Nærmere info gives på vores mandag spil-sammen.
Mandag den 26. oktober afholdes der afslutningsturnering for begynderafdelingens hjælpere. Spil kl. 13.00 med efterfølgende spisning kl. 15.00.
Der er rigtigt flot fremmøde om mandagen – vi håber, at alle også har lyst til at spille alle mandage i oktober.