Nyt fra Begynderudvalget – 15.marts 2020

Sæsonen 2019 blev på vanlig vis afsluttet med en hjælperturnering den 27.10.2019, en hyggelig dag, hvor vi spillede de første 9 huller på 18-hulsbanen.

Vinderen af turneringen blev Finn Sørensen med 17 points og 2 pladsen gik til vores formand Gert Andersen med 15 points.

Traditionen tro skulle den “ grønne jakke” have ny ejer og i år valgte vi at udnævne den hjælper, som havde været den mest trofaste hjælper i sæsonen, det blev også her Finn Sørensen – tusind tak for hjælpen Finn.

 

Vi glæder os til at byde alle velkommen til sæsonen 2020 – starten skulle oprindelig være den 6. april 2020, men på grund af Coronavirusen er starten udskudt på ubestemt tid – nærmere vil tilgå.

Når vi kommer i gang mødes vi ved starterhuset ved 18-hulsbanen kl. 16.30 medbringende scorekort til den bane du er medlem af (9- eller 18- hulsbanen). Du skal ikke tilmelde dig på forhånd, blot møde op i god tid.

Scorekortet afleveres til den fra begynderudvalget, der har vagten den pågældende dag, som herefter sætter dagens hold.

Såfremt du ønsker at deltage i spisning efter runden – bedes du skrive dig på listen til “Ugens Golfer”, prisen i år er kr. 100,- plus evt. drikkevarer, som betales i restauranten.

Efter runden og senest kl. 19.15 (gerne før) afleveres scorekortet til den vagthavende, der laver dagens præmieliste, herefter vil der være præmieuddeling i Cafe´ Solvogn til dagens vindere.

I år vil der være et nyt tiltag, som vi kalder Åbenturnering hver fredag kl. 15.00 på 9-hulsbanen, første gang den 1. maj 2020, der vil også være en løbende turnering om mandagen på vores nye Short Game bane – nærmere om dette i næste nyhedsbrev.

Der er planlagt regelaften den 27. april 2020 kl. 19.30 efter begyndertræning – tilmelding til dette bedes foregå i GolfBox.

Golfens dag er i år den 26. april 2020 kl. 9.30 til 13.00.

Skulle du have lyst til af være hjælper om mandagen – kontakt da vores formand Gert Andersen på mail gert1945@gmail.com.

Venlige golfhilsner fra Begynderudvalget.