Nyt fra Begynderudvalget

Så er sæsonen rigtig godt i gang.

Mandag den 3. juni spiller vi Texas Scramble på 18. huls banen, de første 9 huller, med efterfølgende spisning. Vi har forlænget fristen for tilmelding i GolfBox til den 30. maj, så du kan endnu nå at tilmelde dig.

Texas Scramble er en holdturnering med 3-4 spillere på hvert hold, ingen er “alene og fortabt” på den store bane. Holdet er en enhed og konkurrerer mod de andre hold.

På hvert hul driver alle 3-4 spillere (slår på første hul), hvorefter man vælger stedet for det bedste slag. Stedet markeres, og her dropper de øvrige deres bolde, og alle slår deres andet slag herfra. Sådan fortsætter spillet for de næste slag.

Vi vil selvfølgelig orientere om spillet inden vi spiller ud.

Åbenhus 7. juli 2019

Vi følger op på vores succes med Golfens dag 28. april, og holder nyt ÅBENT HUS  søndag den 7. juli,  kl. 09,30 – 13,00.

Få familie, naboer, venner til at melde sig og prøve vores dejlige sport.  Tilmelding nødvendig på sek@odsherredgolf.dk

Vi skal også bruge hjælpere til dagen, så har du mulighed, så meld dig ved at skrive til  gert1945@gmail.com.

Venlige golfhilsner fra Begynderudvalget.