Nyt fra Begynderudvalget august 2020

 Nyt fra begynderudvalget august 2020

Hulspil/Texas-Scramble succes.

Mandag den 13. juli skulle vi for første gang i begynderafdelingen prøve at spille hulspil, det blev ikke hulspil helt efter foreskrifterne, men en kombination af hulspil og Texas-Scramble.

Det blev en kæmpe succes, alle både begyndere og hjælpere, syntes det var et fantastisk sjovt spil og alle glædede sig allerede til, at vi gentager det på et senere tidspunkt. Det lover vi at vi gør😄.

Dagen blev ikke dårligere af, at vi var 48, der alle spillede på 9 hulsbanen. Det er det største fremmøde en mandag aften i de sidste mange år. FLOT.

 

Åben fredagsgolf: 

Åben fredagsgolf er et nyt tiltag, der er startet primo juli måned. Vi har justeret lidt på konceptet, således at Åben fredagsgolf på 9 hulsbanen, nu er et tilbud til spillere med max. handicap 72.

Prøvemedlemmer ( handicap 99 ), spiller som sædvanlig mandag eftermiddag, hvor begynderafdelingens hjælpere spiller med.

 

Spil med dag søndag den 23. august 2020.

 Dansk golfunion afholder hvert år denne “SPIL MED DAG”.

Ideen med dagen er, at medlemmerne kan invitere venner og bekendte med, der ikke i forvejen er golfspiller, så de kan få mulighed for at stifte bekendtskab med vores hyggelige sport.

Vi starter kl. 9.00, hvor vi mødes ved starterhuset på hul 1 (stor bane) og efter lidt introduktion, spiller vi 9 huller på kortbanen, med efterfølgende afslutning i restauranten.

Vi opfordrer på det kraftigste alle til at prøve at få en ven, bekendt eller familiemedlem med og spille sammen med dig og sammen få en rigtig hyggelig dag.

Du tilmelder via GolfBox og skriver hvor mange gæster du har med.

 

Spil med eliten.

 Sæt kryds i kalenderen den 24. august 2020. Der spiller vi – begyndere, prøvemedlemmer og begynderafdelingens hjælpere – med eliten.

Vi spiller Texas Scramble på 18 hulsbanen og efter spillet er der fælles spisning og præmieuddeling.

Det er altid spændende at se eliten spille og vi kan sikkert får nogle gode tips undervejs.

 

Dropperegler.

Vi oplever, at en hel del af vores medlemmer, har problemer med at huske droppereglerne, så her kommer et lille udsnit af de mest almindelige. Kan også ses i lommeguiden fra DGU.