Nyt fra juniorafdelingen – referat af juniorkredsturnering fra den 25. august 2019

På en dejlig solfyldt søndag mødtes juniorerne fra distrikt 5 kreds vest til sæsonens 2.-sidste turnering.

Der mødte 43 forventningsfulde talent-spirer op for at dyste i de 3 rækker kredsturneringen dækker, så der ventede en travl og hektisk dag for klubbens flinke frivillige, der gjorde en flot indsats for at spillere og forældre fik en velafviklet turneringsdag.

Turneringen dækker 3 rækker (D, E & F-rækken) i hcp-intervallet >26,5 og  så der blev både spillet på kortbanen samt henholdsvis 9 og 18 huller på den store bane. Turneringsformen er stableford i D- og E-rækken, mens der spilles slagspil (max. 10 slag hul) i F-rækken.

Med frugt og vand under armen kunne juniorerne begive sig ud på vores flotte anlæg, og spille sig frem til flotte scores og pokaler til hylden. Og generelt bare have en sjov og lærerig dag, for det er jo en turnering, der skal klæde juniorerne på, så de får vænnet sig til hvad det vil sige at spille turneringsgolf.

Turneringens yngste spiller var kun 5 år, der gik til stålet i højt humør…- også op ad kortbanens hul 5.

Der var pokaler til de 3 bedste i alle rækker, og Odsherred Golfklub hev i denne omgang 2 hjem.

  • 1-plads i D-række: Emil Nielsen med 47 stableford-point (og en heftig regulering til 29,6)
  • 1-plads i F-række: Victoria Riise Schou med en flot runde på 51 slag på kortbanen

 

Tak til alle vores deltagende juniorer, hjælpende forældre og frivillige medlemmer 🙂