Referat fra Golfens Dag i Odsherred Golfklub – 7.juli

 

Golfbane” besat” af nybegyndere

Endnu engang havde Odsherred Golfklub inviteret gæster, til at prøve kræfter med golfsporten, og 39 unge og ældre mødte op på dagen.Dagen startede med en kort introduktion, og herefter stod 12 frivillige klar til at gå guide alle videre til træningsbanen.

På træningsbanen introducerede Pro, Preben Daa, alle i spillets facetter, og viste fantastiske slag, putt og indspil, som begejstrede de mange fremmødte. Herefter var det tid til alle gæster, at prøve kræfter med de mange facetter i golf, og der blev lavet 3 store hold, som alle prøvede at slå, lange slag, putt og indspil – og der var flere steder talent at spore.

Herefter var det tid til at spille”rigtigt” golf på 9-huls banen, hvor spillerne blev delt op i 9 hold, med 4 spillere pr. hold. Hvert hold havde en frivillig hjælper med, som vejledte nybegynderne undervejs, og alle prøvede at spille 3-4 huller – undervejs blev der serviceret med kaffe, og kolde drikke.

Efter endt spil på 9-huls banen gik alle tilbage til klubhuset, hvor der blev afsluttet med sandwich fra Cafe Solvogn., og her lå diverse folder, indmeldelseblanketter og information om klubben klar på bordene. Allerede her meldte en del af gæsterne, sig ind som prøvemedlemmer, og blandt de indmeldte blev der trukket lod om et gratis prøvemedlemskab – den heldig vinder blev Nikolaj Akselbo, tillykke.

Formand for begynderudvalget, Gert Andersen takkede alle fremmødte gæster og frivillige for en fantastisk dag, og på snarlig gensyn.

Næste åbent hus er søndag den 18. august hvor den landsdækkende kampagne ”Spil med Dag” afholdes i tidsrummet 09.30-13.00.