Referat klubmesterskaber hulspil – åbne rækker – finaleweekenden

 

 

Så nåede vi til 3. og sidste weekend af dette års Klubmesterskaber. Denne weekend skulle vi findes årets bedste Dame og Herre i Hulspil. I lighed med weekenden hvor der blev spillet Klubmesterskaber – Hulspil Aldersbetingede, var deltagerne fundet ud fra deres placering i weekenden hvor der blev spillet Slagspil.

Hos herrerne var de 8 bedste klar til at afgøre deres kvartfinaler lørdag formiddag og her blev vi vidende til både nogle spænende dyster, og nogle som blev overstået lidt for hurtigt. Resultaterne af dagens kvartfinaler blev:

Benjamin Müller vinder 5/3 over Lucas Thue Jensen

Nicolaj Edvardsen vinder på Hul 19 over Henrik Ryttergaard

Frank Viggo Rasmussen vinder 3/2 over Thomas Stokholm

Aske Baun-Christensen vinder 4/3 over Klavs Petersen.

 

De 4 vindere skulle nu spille semifinaler om eftermiddagen, og her blev resultaterne:

 

Benjamin vinder 2/1 over Nicolaj

Aske vinder 5/4 over Frank Viggo

 

Vi havde nu klarhed over hvem som skulle spille søndagens maraton finale over 36 huller.

Hos damerne blev der spillet semifinaler lørdag formiddag, og resultaterne blev:

 

Karin Lund vinder 4/3 over Bodil Thaarup

Pernille Høst vinder 6/5 over Lone Thue Jensen

Finalen skulle således afgøres mellem Karin og Pernille.

Søndag morgen var meget tåget, og da de første spillere ankom kl. 7.30, kunne man dårligt nok se 50m frem, så turneringslederen valgte at afvente situationen inden finalerne blev sat i gang. Heldigvis begyndte tågen at lette kl. 8.00, så man kunne sætte finalerne i gang med en lille forsinkelse.

Og der blev gået til den fra starten. Benjamin lagde hårdt fra start, og var efter de første 9 huller 4 up.  Damerne kæmpede om hvert hul, dog uden at en af dem var trukket fra. De havde åbenbart besluttet sig for ikke at dele hullerne, men skiftes til at vinde et hul hver.

Sådan så det også ud efter de første 18 huller. En lille føring til Benjamin og det samme til Karin. Og efter en velfortjent frokost, var begge finaler klar til endnu en omgang kl. 12.30.

Og nu var der ingen som ville give sig. Der blev spillet pragtfuld golf fra alle 4, og vi skulle helt hen til hul 16, eller spillet hul 34, før vi kunne finde en vinder i Herre rækken. Benjamin havde holdt Aske bag sig, selvom Aske diskede op med det ene vinderslag efter det andet, men en misset kort put på hul 16, afgjorde deres match til Benjamin, så han kunne erklæres som vinder med resultatet 3/2.

Også hos damerne, så vi flot golf fra både Karin og Pernille, og de måtte helt ud på hul 17, eller 35. hul, før de havde deres match afgjort. Et alt for kort put fra Pernille, og dermed en misset chance for at vinde hullet, var afgørende for, at Karin kunne dele hullet, og dermed blive Klubmester med et resultat på 2/1.

Det blev vist rigtig flot golf, hvilket mange medlemmer blev vidende til, da ca. 20 stykker var med ud at kigge/heppe på de afgørende huller.

Da nu alle Klubmesterskaber var afgjort, kunne man gå over til den store pokal uddeling. Men også her var klubbens planer skudt til hjørne af Corona Virus. Så hvor vi normalt har stillet al sølvtøjet flot op, måtte vi i år sadle helt om. Pokaler og fade var derfor opstillet i mødelokalet, og alle vindere måtte så hver for sig komme og modtage deres pokaler og præmier, og så blev der taget foto af hver enkel, og vi fik derfor ikke det normale gruppebillede af alle vores klubmestre. Vi håber dog, at der kan laves et alternativt foto, så vi kan vise alle klubbens nye KLUBMESTRE.

Der lyder et KÆMPE TILLYKKE herfra Sportsudvalget og Turneringsudvalget.

På gensyn i 2021. Må vi håbe, at tingene er blevet normale igen.