Short game banen indviet

Lørdag den 13. juli  strålende sommersol blev short game banen indviet.

Klubbens formand Ingelise Badsted holdt tale og fortalte om den spæde start i 2012,  og efterfølgende søgning af midler til finansiering, som endelig kom på plads i 2017, hvorefter selve anlæggelsen blev forsinket p.g.a. tørken i 2018. MEN nu står anlægget klart til at blive taget i brug af både gæster og medlemmer.

Snoren blev klippet over og derefter fortalte klubbens Pro Preben Daa om de øvelser, der kan gennemføres på de 8 baner. Klubbens dygtige junior Nicolaj Edvardsen og elitespiller Lone Thue Jensen demonstrerede øvelserne for de omkring 70 fremmødte medlemmer, som også nød godt af Café Solvogns flotte traktement med canapéer og jordbær og kølige bobler til at skåle tillykke i.

En festlig dag og et rigtig flot supplement  til klubbens øvrige faciliteter.