Short game turneringen 2/5 2021

På en dejlig formiddag mødte 10 nydelige golfspillere op til dagens dyst på Short Game banen.

Faktisk var der hele 4 rækker repræsenteret i dag, da der var god spredning på både køn, alder og handicap.

Alle fik scorekort udleveret, og inden turneringen blev fløjtet i gang, blev hele banen gennemgået, så både øvede og nybegyndere var sikre på regler og øvelser.

Alle hyggede sig, og kunne stille og roligt gennemspille alle 8 øvelser uden ventetid, stress og jag.

Alle var dog enige om at der sagtens kan spilles flere runder på Short Game banen – det vil helt sikkert også kunne hjælpe ude på golfbanen.

Efter 5 kvarter kunne der uddeles præmier til vinderne af de 5 rækker, og der var da også plads til et par klappe-præmier – Vinderne:

D2 – Malthe Lyngbo – 41 point

H2 – Ole Martin Jeppesen – 59 point

H3 – Laurs Rasmussen – 47 point

K3 –  Birgitte Brandt Kristiansen – 37 point

 

Dagens lodtræknings-hovedpræmie på et gavekort (øl/vand) til Cafe Solvogn blev vundet af Ole Martin Jeppesen.

Vi sluttede af med kaffe/the og kage til alle deltagere, og ønskede hinanden en fortsat god søndag.

Tak til alle jer der deltog, og jer der kiggede interesseret på.