Solvogn Pokalen 2020 – referat

SOLVOGN POKALEN 2020.

Turnerings referat.

Igen blev det tid til afholdelse af klubbens store Junior-Ynglinge Turnering – Solvogn Pokalen. Det har været imødeset med lettere spænding fra Turneringsudvalget, om hvordan tilslutningen ville blive i år. Ville Corona udbruddet medføre færre deltagere? Og hvordan vil det blive modtaget, at vi pga. DM for Juniorer, havde flyttet turneringen til fredag/lørdag? Alle vores bekymringer blev gjort til skamme, idet vi år havde stort set fuldt felt. 65 af de dygtigste unge golfspillere havde meldt deres ankomst.

Med den sædvanlige store forberedelse, var den udvidet turneringsledelse og alle deres hjælpere klar til at modtage de unge mennesker fredag morgen. Og som altid når der afholdes Solvogn Pokalen, så var var vejrudsigterne studeret i mange dage op til starten. Og i de seneste par år, har Solvogn Pokalen ikke kunne undgå regn, og heller ikke i år, men gudskelov, så skulle der kun være et par timer i år – ikke i den mængde som vi plejer.

Vi kunne derfor med lidt ro i maven, sende de første spillere ud kl. 8.00 fredag morgen. Med udsigten til at regnen snart ville holde op, havde selv de første, den rigtige gå på mod til dagens 2 runder.  Med sikker hånd fra vores 2 startere, og nogle beroligende ord fra dem, kunne vi sende feltet ud på Hul 1 og Hul 10.

Vi blev vidne til rigtig flot golf fra starten,  selv med regnen og  lettere nervøsitet, kunne flere af deltagerne holde sammen på deres spil og komme rundt  i 70´erne i første runde, og de formåede også at holde et flot tempo i spillet, hvilket medførte, at stort set alle hold kom rundt i god tid, og derfor kunne nyde en velfortjent frokost. En frokost som pga. Corona også var anderledes. Normalt bliver der serveret en dejlig buffet af Cafe Solvogn, men denne gang blev der serveret en dejlig omgang Chili con carne, hvilket deltagerne tog glædeligt imod. Det var rart men noget mad som kunne give lidt varme efter den halvkolde første runde.

Efter frokosten kunne der tages fat på runde 2. Regnen var holdt op, men til gengæld havde vinden taget til. Så nu skulle der spilles på en helt ”anden” bane – igen kunne eftermiddagens startere sørge for, at alle kunne komme godt afsted, og den tiltagende vind medførte, at nu kunne man skille ”bukkene fra fårene” – hvilket tydelig kunne ses i rundes score. De bedste spillere forstod at spille banen rigtigt, og især een spiller, Magnus Becker Frederiksen fra Københavns Golfklub, skilte sig ud. Han formåede af spille 2. runde i en 67’er, hvilket var imponerende i den kraftige vind. Hos pigerne var der en spiller som bedre end de andre. Caroline Amalie Engelbredt fra Køge Golfklub, havde også styr på vinden, og kunne med en flot runde i 73 slag, trækker fra de andre i feltet. Flere spillere oplevede problemer på banen, da bolden ikke altid kom derhen hvor man ønskede det. Men 2. runde kunne alligevel afvikles til tiden. Vi havde således alle spillerne ind i klubhuset omkring kl. 19.30 og man kunne nu gå i gang med at lave turnerings cut, så det kunne afgøres hvem som skulle møde op til 3. runde om lørdagen.

 

 

Lørdag var alle de frivillige og turneringsledelsen igen klar fra tidlig morgen. Og nu blev vi vidne til en af de flotteste morgner i lang tid. Dejlig solskin og små lette skyer på himlen, selv vinden havde lagt sig. Og med en flot bane, havde klubbens gode greenkeepere sørget for de bedste betingelser for finaledeltagerne. Finalefeltet var delt op, så den første halvdel af drengerækken blev sendt ud først, herefter pigerne. Og til sidst førebolden i Drenge rækken sluttede det hele af. Cuttet var sat ned i forhold til de tidligere år, havde vi mulighed for at kunne åbne banen op, så klubbens medlemmer kunne nyde denne dejlige lørdag med en runde golf.

Der var måske ikke den store spænding om hvem som skulle vide dette års turnering, idet vores 2 førende spillere havde opbygget et stort forspring til resten af deltagerne. Det store forspring var måske årsagen til, at både Magnus og Caroline kunne tage det med ro og igen spille nogle flotte runder. Magnus kunne igen gå banen rundt under par (69) og Caroline en flot 72’er. Til gængæld var der spænding om de andre placeringer og flere spillere byttede pladser flere gange i løbet af runden. Det hele endte som forventet – en tæt afgørelse i drengerækken, hvor 3 spillere kunne dele 2. pladsen, og med kun 8 slag mellem en 2. plads og en 10. plads, var det en spændende afslutning. Hos pigerne var det mere roligt, da de havde fundet deres placering.

Da alle var kommet rundt, kunne der igen nydes en dejlig frokost i Cafe Solvogn, og man kunne hurtigt gå til præmieoverrækkelse, som igen var anderledes pga. Corona. Der var ingen håndtryk til de dygtige spillere, men til gængæld store klapsamler til dem. Det endelige resultat kan ses på GolfBox, men vi nævner lige top-3 i hver række, samt den bedste JC13 og JC15 spiller.

Drenge rækken:

  1. Magnus Becker Frederiksen – Københavns Golfklub – 210 slag (-3 til par)
  2. Filip Bendix – Furesø Golfklub – 225 slag

3- Julian Jacobs – Søllerød Golfklub – 225 slag

 

Pigerækken:

  1. Caroline Amalie Engelbredt – Køge Golfklub – 224 Slag (+11 til par)
  2. Louise K Standtke – Sorø Golfklub – 240 Slag
  3. Ditte-Marie Petersen – Sorø Golfklub – 247 Slag

 

JC13: Julian Jacobs – Søllerød Golfklub

JC15: Andreas Ploug-Madsen – Maribo Sø Golfklub

Og med taler fra Turneringsleder Henrik Andersen, Klubbens Formand Ingelise Badsted og ikke mindst de 2 vindere, kunne man afsluttes 2 lange men herlige dage i Odsherred Golfklub.

Turneringsudvalget vil gerne sige tak til turnerings sponsorerer, FAXE KONDI for præmier til deltagerne og MIN KØBMANd i Nyrup som igen havde sørget for dejlig frugt, myslibar og kildevand til alle deltagerne.

Der skal også lyde en stor tak til klubbens greenkeepere, for det flotte arbejde med opsætningen af banen.

Og endeligt men ikke mindst en KÆMPE 1000 tak for alle klubben frivillige, som har hjulpet til med at være startere, forecaddie, sørget for scoreindtastning, sørget for morgenmad, taget billeder undervejs o.m.m. UDEN jeres hjælp, er det slet ikke muligt at afholde Solvogn Pokalen. Et kæmpe arbejde, og hvor vi kun har modtaget stor ros fra både spillere og alle de forældre som har været med rundt og kigge. Et arbejde som er helt unikt, og som er medvirkende til, at disse unge talenter og deres forældre har lyst til at komme tilbage til Odsherred Golfklub. 1000 1000 tak.

Igen en Solvogn Pokal med succes, og som vi gentager til næste år – vi ses i 2021

Turneringsudvalget