REGEL KURSUS PÅ 9 HULS BANEN.

Regelkomiteen har fundet et godt koncept, så klubbens medlemmer kan lære de til tider lidt kringlede Golfregler.

Vi inviterer derfor ALLE klubbens medlemmer til at deltage på et Regelkursus, så man kan forstå Golfreglerne, så de kan hjælpe jer på banen.

På disse kurser vil de grundlæggende regler blive gennemgået i praksis, og kurset henvender sig til alle klubbens medlemmer. Høj som lav handicap.

Undervisningen vil foregå i små hold af max. 15 personer, og der vil kun blive undervist på Hul 1 på 9 Huls banen, som denne dag vil blive tilføjet strafområder og andet, som man normalt ikke finder på 9 Huls banen.

Man kan tilmelde sig på tiderne kl. 9.00 eller 10.30. Hvert kursus tager ca. 1 time, så der er også god tid til at stille spørgsmål undervejs.