Så var vi kommet til punktet Klubmesterskaber i årets turneringskalender. Her i 2026 skulle vi starte med det store klubmesterskab i slagspil på den store bane.
Klubmesterskaber på den store banen løber over 3 weekenden og denne weekend var det som nævnt, slagspillet som det gjaldt, og som samtidigt også var kvalifikationen til de 2 Hulspils weekender.
De som havde valgt at spille med i de såkaldte Åbne rækker (alle herrerne mod hinanden, samt alle damer mod hinanden) skulle spille 2x 18 huller denne lørdag. Dem som ville tage det lidt mere med ”ro” og kun deltage i de aldersbetinget rækker, kunne nøjes med 1 runde lørdag og 1 enkelt mere om søndagen.
Vi har i lang tid haft rigtigt flot sommervejr i Danmark, men i dagene op til, var der kommet lidt regn til vores meget tørre bane. Og det kunne nå at regne af til weekenden var der lidt tvivl om. Men vi havde heldet med os. Lørdagen bød på superfint vejr næsten hele dagen. Det var kun sidst på dagen, at der kom noget regn forbi.
Vi fik derfor sat gang i det hele og som med kyndig hånd blev styret af Børge Exaudi. Han sørgede for, at hele tidsplanen blev overholdt, så alle 57 deltagere kom afsted til den planlagte tid.
Hos herrerne havde Malthe sig sikker i front efter dagens 2 runder. Men 2 stabile runde i 72 slag, viste han vejen for resten af feltet. Men både Thomas Gylling og Aske Baun-Christensen fulgte godt med også 2 gode runder.
Hos damerne var det Pernille Høst som lå i front efter de 2 runder om lørdagen og med Lone Thue-Jensen på 2.pladsen. Begge havde lagt de andre spillere i rækken bag sig, så det var sikkert, at vi skulle finde klubbens Klubmester blandt disse 2.
Og alle dem som havde valgt at deltage i de aldersbetinget rækker, fik også spillet nogle pæne runder om lørdagen.
Søndag morgen stod hele turneringsledelsen og kiggede op på himlen. Nogle vejrudsigter havde desværre meldt, at der kunne komme en del regn og måske også torden. Torden er det værste en turneringledelse kender til. Især når vi tænker tilbage til sidste års klubmesterskaber. Her skabte torden en kaotisk lørdag med udsættelser og en hel del flytte rundt på spillere og gæster.
Men indtil kl. 8.00, var det kun regnen som der skulle tages forbehold. Og vi havde lige fået sat den første bold i gang, så kom der en ordentlig skylle. Men gudskelov var det en kortvarig en, så den regn der ellers kom i løbet af søndagen, var i små mængder.
Om søndagen var det Per Grim som havde taget rollen som starter, og med samme kyndige hånd som Børge, fik han det store felt afsted i rette tid.
Og igen kunne vi se rigtigt flot spille fra mange af deltagerne. Og da hele søndagen forløb som den skulle, kunne vi omkring kl. 16.30 fejre årets nye klubmestre. Og det blev følgende;
Række: Klubmester RunnerUp
Åbne Herrer Malthe Lyngbo Aske Baun-Christensen
Åbne Damer Pernille Høst Lone Thue-Jensen
Junior Drenge Malthe Lyngbo Ludvig Christensen
MidAge Herrer Aske Baun-Christensen Anders Lund Olsen
Senior Herrer Thomas Gylling Thomas Sebastian Stokholm
Senior Damer Pernille Høst Charlotte Roberg
Veteran Herrer Frank Viggo Rasmussen Henrik Nuller Andersen
Veteran Damer Randi Valbjørn Karlsen Birgitte Brandt Kristiansen
Super Veteran Herrer Svend Mathiasen Geoffrey Reynolds
Super Veteran Damer Karin Lund Lissi Andersen
ET STORT TILLYKKE TIL ALLE DE NYE KLUBMESTRE.
Dagen blev sluttet med overrækkelse af pokaler og præmier til alle vindere. Og der var både præmier til brutto og netto rækkerne, hvor andre navne var oppe og modtage præmie for deres flotte resultater.
Alle resultater kan ses på GolfBox.
Vi er dog ikke færdige med klubmesterskaber for i år. Søndag d. 30. august, skal der findes klubmestre på 9-Huls Banen. I weekenden d. 4. til 6. september, gælder det Hulspil i de Aldersbetinget rækker. Og endelig skal der spilles Hulspil i de åbne Herre og Dame rækker i weekenden d. 19. og 20. september.
Så masser af god golf er i vente.
Golfhilsner fra
Sports- og Turneringsudvalget.

