Klubmesterskaber 2026 – Hulspil Aldersbetinget Rækker

 

Turneringsreferat

Så var vi nået til den 3. Weekend og dermed næstsidste omgang af Klubmesterskaber i Odsherred Golfklub. I denne weekend skulle der spilles om de Aldersbetinget rækker i Hulspil.

 

I 2026 skulle der spilles i Midage Herre, Senior, Veteran og Super Veteran og både i Dame og Herre rækker. Juniorrækken, som var tilbage i år, bliver spillet på andre datoer.

 

Hele finalespillet startede allerede om fredagen, idet der skulle spilles kvartfinaler i Senior, Veteran Herre og Super Veteran Herre rækkerne. Og om lørdagen blev der spillet semifinaler i alle rækker.

 

Og til forskel fra sidste år, hvor der blev spillet i det herligste sommervejr, må vi her i 2026 indrømme, at der var blevet efterår. Fredagen blev spillet med en god vind og nedbør fra en stille regn til en del kraftige byger. Lørdagen var lidt bedre, da vi ingen regn havde. Til gengæld havde vinden taget til, så der skulle tages meget hensyn til denne, alt efter hvor man ønskede bolden skulle hen. Søndagen bød så med fin solskin, men stadig med en vind der kunne drille.

 

I fredagens kvartfinaler, blev de fleste vundet med nogle pæne sejre til ”favoritterne”. Men der var også et par overraskelser imellem, idet nogle af de ”gamle” kendisser, Henrik Ryttergaard og Birger Hansen, måtte se sig slået af hhv. Steen Rissum og Anders Dam Bruun.

 

I lørdagens semifinaler, var matcherne i nogle tilfælde meget jævnbyrdige, og det blev til nogle tætte matcher, hvor vi skulle have den ene ud på Hul 1 en gang mere, for at finde en afgørelse. Andre matcher blev vundet med forholdsvis pæne størrelser.

 

Men så blev det endelig søndag, og vi skulle have gang i finalerne. Og som nævnt kunne disse spilles i solskin. Finalerne kunne derfor sættes i gang fra kl. 8.00.

 

I den første match stod kampen mellem Anders Lund Olsen og Simon Veron Christensen i MidAge rækken. Her viste Simon, at Anders ikke bare skulle forvente en enkel match. Simon slog godt fra sig, men måtte i sidste ende sig besejret med resultatet 3/2.

 

Senior Herre var en dyst som vi havde set frem til med spænding. En dyst mellem Thomas Gylling og Per Hansen. Også disse 2 herrer lå tæt efter de første 9 huller. Men så fik Per et pænt forspring, som han holdte den sidste del af runden. Per vandt med resultatet 3/1.

 

Senior Damer havde ikke mange deltagere, men efter gårsdagens semifinaler, stod matchen mellem Lone Thue Jensen og Charlotte Roberg. Det så eller meget jævnbyrdigt ud efter de første 9 huller. Men så slog Lone til, og det endte med en sikker sejr på 5/4 til Lone.

 

Veteran Herre blev igen noget af en spændende dyst mellem Frank Viggo Rasmussen og Frank Viggo Rasmussen. Efterhånden et par herrer som har mødt hinanden i mange finaler. Og som så mange gange før, så skal det være en tæt omgang. Det så ellers god ud for Frank Viggo efter de første 9 huller. Her var han 2 up. Men når man kender Henrik Nuller, så er der store muligheder for et comeback. Og sådan blev det også i år. Henrik Nuller fik kæmpet sig frem, så det på et tidspunkt var lige mellem de 2. Men nogle gode og dårlige slag, skulle det afgøres på Hul 18. Og med et misset put fra Henrik Nuller, blev det denne gang Frank Viggo som tog titlen som Klubmester med en sejr på 1/0.

 

Veteran Damer kunne også blive et spænende opgør. Finalen stod mellem Birgitte Brandt Kristiansen og Randi Valbjørn Karlsen. Randi har fået spillet sig flot frem her på det seneste, så med godt spil, kunne hun give Birgitte en god kamp. Også denne match var tæt, da de havde spillet de første 9 huller. Men her var det nok rutinen som afgjorde det, idet Birgitte vinder 4/2

 

Hos Super Veteran Herrerne, var det en gentagelse fra sidste år, da det igen var Ole Gylling og Svend Mathiasen, som havde spillet sig frem til finalen. Igen blev der spillet tæt, men Svend var igen de stærkeste og vinder matchen 3/2.

 

I den sidste match, var det også en gentagelse fra sidste år. De rutinerede damer Lissi Andersen og Karin Lund, som skulle afgøre hvem af dem som skulle blive årets Klubmester i Super Veteran Damer. Og man fristes næste til at sige, når den store rutine sættes ind, så vinder Karin 7/5.

 

i fik således fundet følgende Klubmestre i de Aldersbetinget Rækker:

Midage Herre: Anders Lund Olsen

Senior Herre: Per Hansen

Senior Dame: Lone Thue Jensen

Veteran Herre:  Frank Viggo Rasmussen

Veteran Dame: Birgitte Brandt Kristiansen

Super Veteran Herre: Svend Mathiasen

Super Veteran Dame: Karin Lund

 

ET STORT TILLYKKE til de nye Klubmestre Hulspil – Aldersbetinget.

 

Pokaler og præmier bliver uddelt til de nye Klubmestre i forbindelse med Klubmesterskaberne i de Åbne rækker. De spilles i weekenden d. 19./20. september.

 

Og husk også, at der er mulighed for at spille med i ”Mens Vi Venter” Turneringen om søndagen d. 20. september.

 

Sports- og Turneringsudvalgene takker for en herlig weekend.