Pinse Par – Race To Lydinge Resort 2026

Turnerings referat

Igen i 2026 blev årets PINSE PAR – Race To Lydinge Resort, klubbens helt store turnering. Og med rekord mange deltagere. Hele 104 spillere eller 52 par, havde meldt sig klar til at kæmpe om flotte præmier. Og med sådant et kæmpe felt på banen på samme tid, var turneringsledelse lidt nerverøse for, hvordan det hele ville forløbe. Men med et superflot vejr og tålmodighed fra deltagerne, forløb hele turneringen med bravour. Alt gik efter som det skulle. Endda så godt, at vi kunne uddele præmier før vi skulle spise.

Vi er sikre på, at den store succes for denne turnering sikkert skyldes spilleformatet Greensome, som rigtig mange er glade for at spille. Og så hjælper det sikkert også, når dagens hovedsponsor, Lydinge Resort, altid kommer med flotte præmier.

Vejret i foråret har været meget omskiftende, men til dette års Pinse Par Turnering, blev der til forskel fra sidste år, spilet i korte bukser og sommerkjoler. Noget af en forskel fra sidste år, hvor både huer og vinterhandsker skulle findes frem.

Mellem kl. 8.00 og 8.45 indfandt de glade golfspiller sig til ”indskrivningen”. Her blev de budt velkommen og kunne nyde den lille startpakke, som i år bestod af kildevand, chokoladebar og frugt. Selv dette lille indslag for dagen kunne foregå udendørs.

Og med lommerne fyldte, kunne spillerne begive sig ud til deres start teesteder, så der kunne startes kl. 9. Og med trut i hornet kom vi i gang.

Som tidligere nævnt, forløb hele turneringen i bedste stil. Og da klokken var blevet lidt over kl. 13.00, kunne de første hold begive sig tilbage til klubhuset. Og selv med det store felt, havde vil alle tilbage i klubhuset omkring kl. 13.45.

Og da vi således var lidt før inden i klubhuset, blev der uddelt præmier før vi kunne spise den velfortjente frokost. Og med ekstra sponsor støtte fra Cafe Solvogn, Odsherred Fodboldgolf og Golfexperten i Greve, var der præmier til de bedste 8 par fra hver rækker. Her er TOP-3 fra hver række:

A- Rækken:

  1. Michael Agerskov Hartz / Henrik Nuller Andersen = 44 Point
  2. Anders Dam Bruun / Ole Martin Jeppesen = 43 Point
  3. Laurs Rasmussen / Malthe Lyngbo = 42 Point

B- Rækken:

  1. Hanne Pigonska / Jens Henriksen = 41 Point
  2. Erik Andersen / Ina Kristensen = 39
  3. Per Toftdal / Kirsten Toftdal Jakobsen = 39 Point

C- Rækken:

  1. Winnie Bech / Flemming Bech = 49 Point
  2. Anna Raffi / Susanne Nørgaard = 40 Point
  3. Morten Gerhard Jacobsen / Pia Brøndal Jacobsen = 37 Point

Som det kan læses af ovenstående resultater, så skal der spilles lidt ud over det sædvanlige for at komme i top3 i alle rækker.

Der blev også spillet nærmest flaget på alle PAR 3 hullerne, og her var det følgende som var tættest på:

Hul 2: Bjarne Dalgaard = 96cm

Hul 5: Claues Helms = 2,84 m

Hul 8: Malthe Lyngbo = 2,77 m

Hul 12: Poul Erik Johansen = 3,25m

Hul 16: Thomas Adamsen = 7,01m

Og her var der præmie til både den dygtige spiller og til makkeren.

Og til glæde for alle andre, var der også klappepræmier.

Da alle præmier var uddelt, var det tid til at der kunne nydes en dejlig frokost med kylling, nye kartofler og dejlig brun sovs. Årets grønne indslag var agurkesalat.

Turneringsledelsen kunne herefter takke for en ualmindelig dejlig dag. Masser af god golf, dejlig solskin og lidt vind fra vest. Og ikke mindste en masse glade deltagere. Vi gentager forhåbentligt succes til næste med lige så mange deltagere.

Og der lød også en stor tak til dagens sponsorer. En stor tak til;

Hovedsponsor: Lydinge Resort – Sverige

Sponsorer: Cafe Solvogn, Odsherred Fodboldgolf, Royal Unibrew og Golfexperten i Greve.

Der er nu kun en enkelt Turnering tilbage inden sommerferien, og det er GolfSixes Turneringen, som her 2. Pinse dag kun har få pladser tilbage. Når denne er spillet, er Turneringsudvalget tilbage til august med årets Klubmesterskaber.

Turneringsudvalget